Undervisning i trafiksikker adfærd

 

Vi møder op på skolen så tidligt, at vi kan nå at opstille vores materiel inden eleverne kommer.

 

 

 

I skolegården eller på parkeringspladsen parkerer vi vores lastbil og cykelsimulatoren "Gunner", samt seleslæden, som ofte giver anledning til grænseoverskridende handlinger, når nogle af børnene skal prøve et simuleret uheld. 

 

Bare rolig, det er ganske ufarligt. Hastigheden er ca. 5 km/t og det træk som børnene mærker, er kun en meget lille brøkdel af det, som de ville mærke, hvis de var passager i en bil, som kørte ind i en anden bil med eksempelvis 50 km/t.

 

 

I klassen hvor den teoretiske undervisning gennemføres stiller, vi også op med vores grej, som udover en pc og en projekter, også omfatter en barnecykel, et antal cykellygter, en bakke æg og flere andre spændende ingredienser.

 

 

 

 

Undervisningen har særlig fokus på børnenes adfærd, når de færdes i trafikken. Det sker gennem samtale og visualisering.

 

Vi anvender en række forskellige videosekvenser til understøttelse af budskaberne i undervisningen.

 

Vores fokus er

  • Uheldsstatistikken der omfatter cyklister.
  • Cyklen, dens udstyr og vedligeholdelse.
  • Anvendelse af cykelhjelm.
  • Rigtig brug af sikkerhedssele.
  • Lastbiler - Blinde vinkler.
  • Lastbiler - Særlige steder med stor risiko.
  • Lastbiler - Effektiv kommunikation med chaufføren.
  • Lastbiler - Forholdsregler som eleverne selv kan træffe.

 

Herunder vises et af de fokus områder, som adskiller lastbiler fra den øvrige trafik. Nemlig øjenkontakten eller mangel på samme.  I modsætning til alle andre trafikantgrupper, er chaufføren på den store lastbil, næsten altid afskåret fra at få en god øjenkontakt med cyklisten. Derfor går vores opfordring på, at cyklisten sikrer sig på anden måde. Se nedenstående annimation.  

 

 

 

Spørgsmål er altid velkomne på telefon 33212414 eller info@vognmandslauget.dk