DTLs generalforsamling 15/5 – 2010

Jeg vil godt starte med at takke Leo – Jørgen og Erik
for nogle fyldestgørende beretninger.

Sidste år var jeg  glad og beæret over, at få lov til at åbne vores generalforsamling i København. Jeg bar i den anledning Kjøbenhavns Vognmandslaugs oldermandskæde. I dag bærer jeg også en kæde, men den er usynlig og hedder et "kvælerhalsbånd", og på hundetegnet står der ikke Fido, MEN OBJEKTIVT ANSVAR, og det er kvælende, hvilket følgende sag er et klart bevis for.

En chauffør fik i maj 2007 følgende instrukser fra sin vognmand omkring en transports gennemførelse. Han skulle læsse noget gods på en given adresse nær den finske grænse. Dette gods kunne problemløst nå frem til modtageren inden for den givne frist, samtidig med at køre-hviletidsbestemmelserne blev overholdt. For netop at overholde køre-hviletidsbestemmelserne fik chaufføren ordre på at medtage en beifahrer på en del af turen ned gennem Sverige. Dette punkt blev senere bekræftet af chaufføren under hans vidneforklaring i Vestre Landsret. Chaufføren havde også fået ordre af vognmanden på at blive holdende i Gøteborg og vente med at tage færgen for derved at afholde et tilstrækkeligt hvil. Dette punkt blev også bekræftet af chaufføren i Landsretten. Chaufføren undlod at følge disse ordrer. Han undlod, at tage en beifahrer op, ligesom han valgte at tage den første færge på overfarten Gøteborg/Frederikshavn. Derved overtrådte chaufføren væsentlige dele af køre-hviletids-reglerne og blev herefter både tiltalt og dømt i by- og landsretten.

Chaufføren havde i sin ansættelseskontrakt med en særlig klausul skrevet under på, at køre-hviletidsbestemmelserne skulle overholdes og fik samtidig en mundtlig gennemgang af bestemmelserne, inden han startede som ansat i vognmandsforretningen.  Til trods for, at vognmanden havde chaufførens underskrift på klausulen om køre-hviletidsbestemmelserne samt mundtlig gennemgang af disse, til trods for vognmandens ordre om at tage en beifahrer op for at blive afløst på en del af turen gennem Sverige, til trods for at chaufføren fik ordre på at blive holdende på havnen i Gøteborg, var der hammerslag fra de 3 landsretsdommere. De var ikke som i fjernsyns serien uenige om beløbets størrelse, tværtimod. De sagde første- anden – tredje;  solgt for 58.000,00 kr.

Dommen viser, at vognmanden ikke via sin daglige ledelse af vognmandsforretningen, og herunder – via de ordrer, han giver de ansatte – er i stand til at optræde på en sådan måde, at han kan undgå det objektive ansvar. Jeg mener, det burde være indlysende for enhver, ja selv jurister og politikere, at sådan en dom ligner noget, der kan kaldes et justitsmord.

Til glæde for alle landets vognmænd har jeg følgende løsning på, hvordan vi undgår det objektive ansvar som førnævnte sag. Den er 100%  skudsikker, jeg vil påtage mig det fulde ansvar, hvis den ikke holder i byretten. Løsningen er: man ringer 112 og siger til den venlige betjent, som tager telefonen, at man har en stærk velbegrundet mistanke og frygt for, at chauffør Peter Petersen, eller hvad han nu hedder, som holder på rasteplads et eller andet eller er på vej til Xkøbing, til trods for adskillige skriftlige og mundtlige instruktioner, samt direkte forbud mod at forsætte kørslen og dermed overskride køre-hviletidsbestemmelserne, alligevel vil forsætte kørslen. Man beder derfor den flinke betjent om at køre ud og tilbageholde Peter, indtil han har overholdt køre-hviletidsbestemmelserne, og WUPTI så er det problem løst, og det er ikke noget med hash og nøgler. Det kan så til gengæld være, man får noget bøvl med 3F om ulovlig tilbage-holdelse, men den må man så tage derfra, og bøden er garanteret billigere.  

Men kære politikere, det kan ikke være rigtigt, at det skal være løsningen, for at undgå objektivt ansvar i sådanne tilfælde.

DTL gjorde allerede i efteråret 2009 opmærksom på visse problemer med objektivt ansvar og fik medhold af en del politikere uden noget synligt resultat. Den 8. januar 2010 havde DTL så møde med daværende justitsminister Brian Mikkelsen, hvor man igen gjorde opmærksom på problemet. Alle disse tiltag fra DTL's side skyldes selvfølgelig før omtalte sag, samt adskillige andre lignende sager. Resultatet på alle disse anstrengelser endte med, at Rigsadvokaturen d. 26. februar i år meddelte Folketingets Trafikudvalg, at man fortsat finder, at det gældende objektive strafansvar for arbejdsgiveren på køre-hviletidsområdet, er velbegrundet, færdig slut.

Det kan ikke være rigtigt, at DTL's oplæg til en revidering af køre-hviletidsbestemmelserne vedr. det objektive ansvar, bliver sendt ud til indkast i form af Rigsadvokaten, hvor, som en Ludvig Holberg kunne have sagt det, "nogle halvstuderede røvere" kigger på sagen, for derefter at sende den retur med førnævnte tekst, specielt ikke når oplægget fra DTL's side selvfølgelig skyldes, at man som arbejdsgiver ikke har en Kinamands chance for at undgå det objektive ansvar, uanset hvad man har gjort for at overholde loven.

Her savner jeg i allerhøjeste grad noget politisk mod og rygrad. Jeg ved, at alle politikere på Christiansborg uanset partifarve er valgt ind på grund af deres viden - kunnen - intelligens  - innovation samt andre superlativer, men ikke mindst selvstændig tankevirksomhed, politisk mod og rygrad. Kort sagt hård på brystet eller for den sags skyld knold i nakken. Jeg kan nemlig ikke forstå, at når man står med sådanne soleklare sager, hvor vognmanden ingen chance har for at hindre en overtrædelse af bestemmelserne, at en revidering af loven så overhovedet behøver at blive sendt til Rigsadvokaten. Det er da indlysende, at når vi vognmænd som arbejdsgivere bliver idømt objektivt ansvar, som i den sag jeg refererede til før, så ligner det ikke en gang et justitsmord, det er det. Og det er her, I som politikere, ikke skal springe over hvor gærdet er lavest. Vis I har det politiske mod og den sunde dømmekraft til at få revideret loven, og det kan I godt gøre, uden brug af Rigsadvokatens  juristers en gang imellem snørklede indgangsvinkler til almindelig sund fornuft.  Så kære politikere vis os nu, at I har styrken og modet til at ændre dette.

Hvis dette havde været et brev, havde jeg sluttet af med:

PS. Kære Region Midt/Nord og Syd dette indlæg var en gratis gave til Jer fra Region Øst.